Washing-hands_orginal.jpg
Generelt

Global undersøgelse: Når du vasker hænder, gør du andre glade og mere villige til at interagere

09/10/2018

Ikke alene kan du hjælpe dig selv og andre med at holde sygdom på afstand ved at vaske hænder – en Essity undersøgelse viser, at du også gør din omgangskreds gladere og dine kollegaer mere tilfredse på arbejdspladsen.

Det er veldokumenteret, at håndvask er en af de mest effektive måder at forebygge spredning af infektioner, og kan bidrage til at redde millioner af liv. Nu afdækker en ny global undersøgelse, gennemført af Essity – virksomheden bag Tork – at håndvask også kan have en positiv indflydelse på, hvordan folk omkring dig har det, og hvordan de agerer.  
 
Rene hænder kan få andre til at føle sig mere komfortable med berøringer og interaktion. Vi har det bedre med tæt kontakt til andre, når vi ved, at de andre vasker deres hænder ordentligt. Næsten halvdelen af alle respondenter i undersøgelsen sagde, at de ville have det bedre med at give hånden, hvis de vidste at håndhygiejnen var i orden, og næsten 3 ud af 10 ville have det bedre med at give hånden til fremmede. 1 ud af 5 ville også have det bedre med at give knus og hjælpe folk i nød.
 
Rene hænder kan gøre andre mere glade og tilfredse i deres liv. Vished om, at andre vasker deres hænder ordentligt, ville have en positiv indvirkning på trivslen hos 8 ud af 10 respondenter. Undersøgelsen viser, at 4 ud af 10 ville føle sig bedre tilpas generelt, mere end 3 ud af 10 ville føle sig mere tilfredse i deres liv, og 1 ud af 5 ville være gladere.
 
Rene hænder kan få forretningen til at blomstre. 4 ud af 10 fuldtidsansatte ønsker, at håndhygiejne får højere prioritet på arbejdspladsen. Hvis alle kollegaer vaskede deres hænder ordentligt, ville 3 ud af 10 være mere tilfredse, og mere end 4 ud af 10 ville føle sig mere trygge på arbejdspladsen. God håndhygiejne kan også bidrage til øget salg og endda styrke kundeloyaliteten. Hvis man ser, at personalet på en restaurant har klare rutiner for håndvask, ville næsten halvdelen af alle respondenter være villige til at spise der igen.   
“Vores hænder kan bidrage til at øge trivslen for dem, der er tæt på os, og god håndhygiejne gør en kæmpe forskel for alle. Det bør vi huske på, ikke kun i dag på Global Handwashing Day, men hver eneste dag,” siger Maria Frommelt, Product & Marketing Manager hos  Essity Denmark.
 
For hvis skyld vasker du hænder? 
Langt de fleste — 8 ud af 10 — siger, at de vasker hænder for at beskytte sig selv, mens kun 1 ud af 10 vasker hænder for at beskytte andre. Men fokus på det kollektive aspekt ved håndvask kan være en effektiv måde at forbedre håndvaskevanerne generelt. Faktisk siger 1 ud af 4 af respondenterne, at de ville vaske hænder oftere, hvis de vidste, at det gjorde en positiv forskel for andre. 
“For hvis skyld vasker du hænder? For dig selv, din familie eller andre? Hvis vi alle begyndte at tænke over, i hvor høj grad vores hænder påvirker folk omkring os, ville vi bedre være i stand til at øge opbakningen til generel god håndhygiejnepraksis, så vi alle kan opleve fordelene,” siger Maria Frommelt, Product & Marketing Manager hos Essity Denmark.
 
Kvinder vasker hænder 30% oftere end mænd
I dag er det langt fra alle, der vasker hænder så ofte som de burde. På globalt plan vasker 3 ud af 10 ikke hænder før de spiser, mere end 2 ud af 10 vasker ikke hænder, før de laver mad, og mere end 1 ud af 10 vasker ikke engang hænder efter toiletbesøg.  Især mænd slæber efter, idet kvinder verden over vasker hænder 30% oftere end mænd. 
“Håndvask med vand og sæbe i 20-30 sekunder på de kritiske håndvasketidspunkter som defineret af CDC (Centers for Disease Control), og tørring med papirhåndklæde er nøglen til at opretholde god håndhygiejne. Det er en ganske enkel handling, der gør en kæmpe forskel,” siger Maria Frommelt, Product & Marketing Manager hos Essity Denmark.
 
 
 
Om Global Handwashing Day 2018:
Essity er en stolt sponsor for Global Handwashing Day 2018, en verdensomspændende kampagnedag indstiftet af Global Handwashing Partnership for at øge opmærksomheden og forståelsen for vigtigheden af håndvask med vand og sæbe.
“De fleste er bekendt med sundhedsfordelene ved håndvask med vand og sæbe, men betydningen af håndvask rækker langt videre end sundhed. Global Handwashing Day er en dag, som skaber fokus på hvor vigtigt det er, at vi alle vasker hænder med vand og sæbe på de kritiske tidspunkter og opfordrer andre til at gøre det samme,” siger Carolyn Moore, Sekretariatsdirektør for Global Handwashing Partnership.
 
Om Power of Hands undersøgelsen:
Undersøgelsen blev gennemført fra 9. juli til 6. august 2018 gennem webpaneler i seks forskellige lande og med svar fra i alt 3.060 respondenter. Nationale kvoter er anvendt for at opnå præcis repræsentation af alder og køn.

Om Essity:
Essity er en førende, global hygiejne & sundhedsvirksomhed, som er dedikeret til at styrke menneskers trivsel med vores produkter og løsninger – essentials for everyday life. Navnet Essity er dannet fra ordene ”essentials” og ”necessities”. Virksomhedens drift er baseret på en bæredygtig forretningsmodel med fokus på at skabe værdi for mennesker og natur. Produkterne sælges i omkring 150 lande under flere kendte, globale varemærker som TENA og Tork, samt andre mærker som Jobst, Leukoplast, Libero, Libresse, Lotus, Nosotras, Saba, Tempo, Vinda and Zewa. Essity har ca. 48.000 ansatte, og nettosalget beløb sig i 2017 til ca. 79 mia. DKK (11,3 mia. EUR). Koncernen har hovedkvarter i Stockholm, Sverige og er noteret på Nasdaq Stockholm. Find mere information på www.essity.com.

Pressemateriale


Tilbage
Udskriv Download