EasyCube_efficient cleaning landscape.tif
Generelt

Essity går sammen med Plug and Play for at skabe innovation på hygiejneområdet

29/05/2018

Partnerskabet skal opmuntre til åben innovation og drive udviklingen af nye løsninger inden for sundhed og trivsel i stil med Tork EasyCube® og TENA Identifi®

Essity, en af verdens førende hygiejne- og sundhedsvirksomheder, har annonceret, at de vil udvide deres samarbejde med Silicon Valley virksomheden Plug and Play.
Plug and Play er verdens førende start-up accelerator og er samtidig en åben innovationsplatform, der matcher start-up virksomheder med investerings- og forretningsudviklingsselskaber.
Essity tilsluttede sig Plug and Plays Health & Wellness innovationsplatform sidste år, for at få adgang til virksomhedens globale netværk af start-ups med fokus på teknologier, der kan styrke Essitys produkter til personlig pleje. Nu er samarbejdet blevet udvidet til også at omfatte professionel hygiejne- og inkontinensprodukter.    

plug and play health long.jpg
“Bedre hygiejne og trivsel for mennesker i hele verden, er afgørende for at skabe en mere bæredygtig verden og for at skabe mere værdi,” siger Georg Schmundt-Thomas, President i Essity Global Hygiene Category.

“Vi har lanceret adskillige patenterede innovationer, som hver eneste dag bliver brugt af mennesker verden over, og som hitter på markedet. Gennem vores samarbejde med Plug and Play kan vi styrke vores muligheder, for at få adgang til start-ups med de rette kompetencer, som kan hjælpe os med at accelerere væksten fremover.”
Essity er altid gået forrest med innovation inden for hygiejneprodukter. Essitys Tork brand er en global leder i kategorien professionel hygiejne og er i færd med at revolutionere facility industrien, med sin prisvindende Tork EasyCube®, som er en facility management software til datadreven rengøring. Softwaren leverer informationer i realtid til facility managers og rengøringspersonale om rengøringsbehov, så alt unødvendigt arbejde kan undgås og tiden i stedet kan investeres, der hvor der er mest behov for det.


Essitys TENA Identifi er det første inkontinensprodukt udviklet til at monitorere en patients vandladningsmønster. Igennem en 72 timer periode indsamler systemet data, som hjælper plejepersonale med at optimere den individuelle pleje ved at sikre, at det er de rette plejeprodukter der bliver brugt, så borgeren opnår bedre livskvalitet. “Virksomheder er nødt til at arbejde med innovation. Essitys vilje til at samarbejde med start-ups er en styrke for deres arbejde med kunde- og forbrugertilfredshed og det viser vejen for en bedre sundheds- og wellness industri,”
siger Saeed Amidi, grundlægger og CEO hos Plug and Play. “Vi ser frem til at udforske de nye fokusområder, og til at finde de bedste start-ups til dem i netværket.”


Plug and Plays Health & Wellness platform gennemfører to 12-ugers programmer om året, hvor 20 start-ups bliver accepteret i hver runde. Disse start-ups, som er plukket specifikt til partnerne i programmet bliver matchet med virksomheder og investorer, der står for mentorskab, finansiering og forretningsudvikling.


Om Plug and Play
Plug and Play er en global innovationsplatform. Med hovedkvarter i Silicon Valley, har de opbygget accelerator-programmer, innovations-services til virksomheder og en in-house VC, som gør teknologisk udvikling og fremskridt hurtigere end nogensinde før. Siden begyndelsen i 2006 er programmerne blevet udbredt verden over med tilstedeværelse i 21 lande, hvor start-ups får de nødvendige ressourcer til at få succes i Silicon Valley og andre steder. Med mere end 6.000 start-ups og 220 officielle virksomhedspartnere har Plug and Play skabt det ultimative økosystem inden for flere industrier. Virksomheder i netværket har indsamlet over $7 mia. til finansiering af blandt andet succesfulde portefølje exits som Danger, Dropbox, LendingClub, PayPal, SoundHound og Zoosk. www.plugandplaytechcenter.com.


Tilbage
Udskriv Download