SpringStyling_Original_5200x3500.jpg

Sæt forårets farver på bordet

Det er ikke bare god mad, der får gæsterne til middagsbordet. Inspirerende borddækning bidrager med stemning og den rette atmosfære.

Men hvordan kan du pynte bordet på en smuk og nem måde, og hvilke farver hører foråret til? Vi har bedt stylisterne Helena Strauss og Marie Delice om at skabe en inspirerende borddækning til årstiden.
 
SpringStyling_article_250x400.jpgMed foråret kommer lys og varme. Og i takt med at naturen vågner op, får vi lyst til at omgive os med farver og blomster – i indretning og på middagsbordet. 
 
Dette forårs trends er domineret af pasteller som pink og lyseblå, helst i kombination med klassisk hvid, siger Helena Strauss, som er stylist, indretningsdesigner og grundlægger af virksomheden By Mildred. Her arbejder hun sammen med Marie Delice om styling opgaver og interiørdesign til aviser, blogs og til forskellige møbel og indretningsprojekter. 
SpringStyling_article_300x300.jpg
 
- Udgangspunktet for vores forårsborddækning er den hvide Linstyle® serviet. Den har en generøs størrelse, som giver nye muligheder for elegante foldninger, f.eks. som en stilig menu-holder, siger Marie Delice. Kombineret med en mindre serviet i en anden farve, som dem vi har brugt her i pink nuancer, skaber den en stemning af forår med blomster og grene iknop. Den mindre serviet er perfekt at have til hænderne, mens den større serviet kan ligge i skødet, siger hun. 
- Et godt råd er at følge et farveskema, der tillader dig at være så fleksibel som mulig, samtidig med at du stadig bevarer et roligt og elegant look. Fordi farver påvirker vores     oplevelse af et måltid, er det vigtigt at bruge dem med omtanke, både i præsentationen af maden og i borddækningen. 
 
Lad farverne i borddækningen matche blomsterne på bordet, eller gentag en nuance fra forårsgrøntsagerne, som f.eks. asparges eller forårsløg, slutter Helena. 
 
 
 
 
 
SpringStyling_article_500x500.jpg

 Sådan folder du en menu-holder med LinStyle

 1. Fold servietten ud

 2. Fold 1/4 af servietten op

 3. Gør det en gang til

 4. Fold siderne lodret bagom mod midten

 5. Læg menukort/pynt i "pungen" på forsiden. Sådan!