You need to install the flash player to view this site.

Mere hygiejne for færre penge

Hos Lantmännen Schulstad A/S anvender man nu ekstrastærke papirklude og et særligt ’precision cleaning’-system fra Tork. Det har givet en bedre produktionshygiejne og samtidig spares der flere hundrede-tusinde kroner på rengøringskontoen.

Hos Lantmännen Schulstad i Avedøre havde man frem til sommeren 2009, anvendt de velkendte store industriruller med papir til rengøring og desinfektion af maskinerne i pakkeriet. Papiret var tyndt og af ringe kvalitet, hvilket medførte at personalet brugte enorme mængder papir til rengøringen. Som desinfektionsmiddel anvendte brødfabrikken sprit, som enten forstøves ud over maskinerne, eller påføres det papir der skal bruges til aftørring af maskinerne. En vanskelig proces, med risiko for spild af sprit på gulvet, og papir der bliver opløst. På grund af den brandfare der er forbundet med brug af sprit, var det nødvendigt at være meget omhyggelig med denne proces, hvilket medført et stor forbrug af personalets tid – Tid der kunne være brugt på rengøring i stedet. Efter et besøg fra Tork var det slut med det enorme papir- og tidsforbrug, og risikoen for sprit i flydende form blev reduceret kraftigt. Daglig indkøbsansvarlig John Nielsen fra Lantmännen var nemlig blevet opmærksom på nogle meget stærke papirklude og et snedigt desinfektionssystem fra Tork. 

Lige så stærk som en bomuldsklud

Som ny aftørringsklud anvender Lantmännen en specialklud, som er forstærket med polypropylen- og polyesterfibre. Den nye klud er særdeles stærk og har en høj strækstyrke i alle retninger. Den er nærmest umulig at splitte ad med hænderne, og er mindst lige stærk som en almindelig vævet bomuldsklud. Desuden er kluden fnugfri og har en god sugeevne – og i sær det sidste var en stor fordel hos Lantmännen, hvor det er vigtigt, at kluden kan opsuge madolie (skæreolie) fra de maskiner, hvor brødet skæres i skiver. Kludene leveres i en plastemballage med 100 stk. klude, der lægges op i en dispenser. Herfra kan rengøringspersonalet så udtrække en enkelt klud af gangen, hvilket giver et minimalt forbrug. - Rundt regnet bruger vi kun en fjerdedel af det papir, vi brugte førhen. Hertil kommer at rengøringen af maskinerne er blevet lettere, da kludene tager mere snavs med sig og de går ikke i stykker og efterlader papirrester på maskinerne, fortæller John Nielsen fra Lantmännen. 

Precision cleaning

Precision cleaning er et nyt desinfektionssystem, som Tork har udviklet. Her leveres de stærke aftørringsklude i en handy plastspand, se foto. Brugeren skal så hælde desinfektionsmiddel, fx sprit ned i spaden og sætte låg på spanden igen. Herefter suger rullen med kludene spritten til sig, og efter et par timer er desinfektionskludene klar til brug. Ved hjælp af den røde – og hermetisk tætte – låg for oven, kan brugeren herefter trække de enkelte desinfektionsklude op fra plastspanden. Kludene er nu tilpas spritvædede og er klar til brug. En optimal løsning som har minimeret papir- og tidsforbruget betydeligt hos Lantmännen.

John Nielsen fortæller: Vi har nu fået en meget sikre håndtering af sprit, og det betyder at medarbejderne bruger væsentligt mindre tid på at håndtere sprit, samtidig med at brandfaren er væsentligt reduceret. Dertil kommer det arbejdsmiljømæssige aspekt. Risikoen for at indånde spritdampe er reduceret meget kraftigt. Nu hælder vi blot et par liter sprit på spandene med kludene, det er både hurtigere og nemmere, og så sparer vi penge. Lantmännen bruger spritkludene til at rengøre og desinficere skære- og pakkemaskinerne i pakkeriet. John Nielsen fortæller afslutningsvis, at han vurderer, at Lantmännen vil spare mange tusinde kroner om året, ved dels at bruge de nye stærke aftørringsklude, og det nye desinfektionssystem, precision cleaning fra Tork.