Designpris til Tork Performance dispenser serien - CMS Purus Pris 2011
Ved CMS 2011 messen i Berlin blev Tork Performance dispenserserien tildelt den eftertragtede CMS Purus Pris. Juryen fremhævede systemets ”fremragende funktionalitet” og dets design, som gør det særligt velegnet til brug i sanitetsområder, køkkener og værksteder.
“Vi har udviklet Tork Performance serien på baggrund af vores viden om kundebehov og har skabt en serie af dispensere til papir eller non-woven aftørringsmateriale, som kan fås både i ruller og i afskårne klude. Vi har kunnet se, at kunderne har et behov for ergonomiske og effektive dispensere, der bidrager til et bedre arbejdsmiljø.

Denne nye produktserie er kendetegnet ved effektivitet, ergonomi og design og er udviklet med udgangspunkt i ønsker fra kunder og brugere, siger Sascha Storm Siwmark,Produkt- og Marketingchef hos SCA.
Tork Performance serien består af seks forskellige dispensere, som er udviklet til brug specielt i produktions- og teknologivirksomheder, restauranter og professionelle køkkener, laboratorier og hospitaler.
“Dispensere til industriel brug og overfladeaftørring har stort set ikke ændret sig i 30 år. Tork Performance dispenserne er ergonomisk designet med brugervenlige håndtag og greb og er lette at bruge og fylde op. Dispensernes funktionalitet og design betyder, at de er lettere at tørre af og holde rene, hvilket har en positiv indflydelse på arbejdspladsens produktivitet, sundhed og sikkerhed, på miljøet og på økonomien,” siger Sascha.
CMS Purus Prisen er blevet uddelt af Messe Berlin GmbH på CMS siden 2005. Dette års pris blev uddelt i forbindelse med åbningsbegivenheden ved CMS 2011. CMS Purus Prisen betragtes i branchen som rengøringsindustriens kvalitetsstempel. Produkterne, der var med i konkurrencen om denne designpris, blev bedømt på lige dele af stil og funktionalitet. Bedømmelseskriterierne er baseret på almindelige industristandarder og generelle standarder for professionelt produktdesign i kombination med særlige specialist- og praktiske kriterier.
Se mere her: Tork Performance Dispensere
Foregående
1
2
3
4
...
Næste